Vejarbejder nord og syd for Randers på og omkring E45
I starten af juni er der en del vejarbejder i forbindelse med Vejdirektoratets arbejde med at forbedre til- og frakørslerne til E45 Nordjyske Motorvej omkring Randers. Flere af vejarbejderne vil medføre trafikale konsekvenser.
Ved <39> Randers N og <43> Sdr. Borup vil trafikanterne i den kommende tid opleve, at Vejdirektoratets entreprenører laver en hel del arbejde, som vil påvirke trafikken på vejene omkring E45 Nordjyske Motorvej. Det skyldes, at der skal lægges slidlag på både veje og samkørselspladsen ved Randers N.
