08. oktober 2026

|

Pressemeddelelse

Regionshospitalet Horsens ansætter uddannelseschef

Fremtidens uddannelsesopgave ændrer sig og bliver mere kompleks. Derfor ansætter Regionshospitalet Horsens pr. 1. december 2026 Susanne Jastrup i en ny stilling som uddannelseschef. Susanne kommer fra en stilling som uddannelsesleder ved VIA University College i Horsens.

Regionshospitalet Horsens ansætter uddannelseschef
Af: Regionshospitalet Horsens | Foto: Privat

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Med udsigt til nye uddannelsesreformer, ændrede krav til læring i praksis og stigende forventninger til et tværprofessionelt samarbejde forstærker Regionshospitalet Horsens nu hospitalets uddannelsesindsats med ansættelsen af en uddannelseschef.

Fremtidens sundhedsvæsen afhænger i høj grad af, hvor godt vi lykkes med at uddanne vores kommende medarbejdere. Det er en strategisk kerneopgave for os og et afgørende element i fortsat at være blandt de mest attraktive uddannelsessteder for elever og studerende siger sygeplejefaglig direktør Mette Ringtved, Regionshospitalet Horsens, om baggrunden for at oprette den nye stilling

Med de mange nye krav og forventninger til netop uddannelsesområdet, så har vi mere end nogensinde brug for nytænkning og stærke partnerskaber imellem sundhedsvæsenet og uddannelsesinstitutionerne. Derfor etablerer vi en ny uddannelsesenhed, som den nye uddannelseschef kommer til at stå i spidsen for sammen med vores uddannelseskoordinerende ledende overlæge siger Mette Ringtved

Erfaren leder med sygeplejefaglig baggrund

Susanne Jastrup kommer med et dybdegående kendskab til uddannelsessektoren og mange års erfaring fra VIA University College i Horsens, hvor hun har været uddannelsesleder siden 2018 og lektor i årene 2008-2018. Tidligere var hun uddannelsesansvarlig sygeplejerske på Regionshospitalet Randers.

Uddannelsesmæssigt har Susanne bl.a. gennemført en master i offentlig ledelse og står bag en række lærebøger inden for sygepleje.

Med Susanne får vi en leder, som er dygtig til at skabe sammenhæng, danne relationer og til at samle mennesker omkring en fælles retning. Samtidig formår Susanne at navigere i et komplekst landskab af interessenter, og det er tydeligt, hvordan hun brænder for at skabe rammerne for de bedst mulige læringsmiljøer for elever og studerende. De er afgørende for både kvaliteten i patientbehandlingen og fremtidens sundhedsvæsen, hvor vi skal være initiativrige og dygtige til at udvikle nye læringsformer og -værktøjer på tværs af professioner. Det er her ved fremtidens medarbejdere, at transformationen af vores sundhedsvæsen begynder siger Mette Ringtved

Den nye uddannelseschef får i fællesskab med uddannelseskoordinerende ledende overlæge Berit Toftegaard ansvaret for den samlede udvikling af hospitalets uddannelsesindsats. Mens Susanne Jastrup bliver leder for medarbejdere med ansvar for henholdsvis sygeplejerskeuddannelsen, SOSU-uddannelsen, SAK-uddannelsen og de præhospitale uddannelser, så vil Berit Toftegaard fortsat have ansvaret for de præ- og postgraduate lægelige uddannelser. Begge skal samtidig være med til at skabe stærke relationer til de mange uddannelsesnøglepersoner, som allerede findes på hospitalets afdelinger – og til deres ledere.

Stillingen som uddannelseschef er et ønskejob for mig, fordi det giver mig en ny mulighed for at skabe gode rammer og læringsbetingelser for uddannelsen af fremtidens sundhedsprofessionelle. Der er så meget potentiale i uddannelse i autentiske kontekster og læring på tværs af professioner. Det glæder jeg mig til at blive en del af siger Susanne Jastrup

Privat er Susanne Jastrup bosiddende i Lystrup med sin familie.

Nøgleord
UndervisningSundhedArbejdsmarked
Event Information