07. september 2026

|

Pressemeddelelse

Murer fra Harlev og maskinmekaniker fra Glesborg skal til VM for faglærte i Shanghai

Frej Løntoft Egholm og Nikolaj Nymark Pedersen er to af de 15 unge på Skillslandsholdet, der i september konkurrerer mod mere end 1.400 faglærte fra over 70 lande.

Murer fra Harlev og maskinmekaniker fra Glesborg skal til VM for faglærte i Shanghai
Af: SkillsDenmark | Foto: Lasse Skov Til frit brug

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Når verdens største konkurrence for unge faglærte åbner i Shanghai den 22. september, har Østjylland to mand med.

Frej Løntoft Egholm fra Harlev er murer og konkurrerer i disciplinen Bricklaying. Han er i lære hos Murermester Martin Søby i Tranbjerg og går på Aarhus Tech.

Nikolaj Nymark Pedersen fra Glesborg på Djursland er entreprenørmaskinmekaniker og stiller op i disciplinen Heavy Vehicle Technology. Han er i lære hos Skovteknik.dk i Randers og går på HEG i Aars, der er landsskole for faget. Han vandt sin kategori ved DM i Skills i Hjørring i april og møder 17 konkurrenter i Shanghai.

Nikolaj er den eneste deltager fra Djursland på et landshold, der tæller 15 unge fra hele landet.

I Shanghai konkurreres der i 64 fag over fire dage. Deltagerne arbejder på opgavesæt udformet af faglige eksperter fra hele verden og bedømmes efter internationale standarder.

Fakta om de lokale deltagere

  • Frej Løntoft Egholm, Harlev J (Aarhus Kommune) – Bricklaying. I lære hos Murermester Martin Søby ApS, Tranbjerg J. Går på Aarhus Tech.
  • Nikolaj Nymark Pedersen, Glesborg (Norddjurs Kommune) – Heavy Vehicle Technology. I lære hos Skovteknik.dk, Randers SV. Går på HEG i Aars. Vandt DM i Skills i Hjørring i april 2026.
  • Østjyske skoler på landsholdet: Aarhus Tech (2 elever) og College360 i Silkeborg (2 elever og 2 faglige eksperter).

Fakta om WorldSkills Shanghai 2026

  • WorldSkills Shanghai 2026 er den 48. udgave af WorldSkills Competition og afvikles 22.–27. september 2026 i National Exhibition and Convention Center i Shanghai.
  • Åbningsceremoni 22. september, konkurrence 23.–26. september, afslutning og medaljeoverrækkelse 27. september.
  • Mere end 1.400 unge faglærte fra over 70 lande og regioner konkurrerer i 64 fag.
  • Danmark stiller med 15 deltagere i 13 forskellige descipliner.
  • Skillslandsholdet forberedes af SkillsDenmark. Hver deltager følges af en faglig ekspert, der er dommer i sit fag under konkurrencen.

For yderligere information samt interview- og fotoaftaler med deltagere, faglige eksperter og læresteder:

Nøgleord
UndervisningArbejdsmarked
Event Information