26. august 2026

|

Pressemeddelelse

Lynladning til lastbiler: OK åbner nye ladeparker på Sjælland

Med nye ladeparker i Køge og Korsør til den tunge transport bliver det langt nemmere at lade lastbilen for vognmænd og transportvirksomheder på strategisk vigtige knudepunkter. Bl.a. med Sjællands første offentlige megawattlader, der kan veksle en halv times opladning til op mod 500 km. rækkevidde.

Lynladning til lastbiler: OK åbner nye ladeparker på Sjælland
Af: OK | Foto: OK

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Ellastbiler, der kører på tværs af landet, har i den grad manglet opladningsmuligheder på ruten.

Derfor åbner energiselskabet OK nu to nye ladeparker til den tunge transport på strategisk vigtige knudepunkter for godstransporten og vognmænd.

I OK ser vi det som vores fornemmeste opgave at hjælpe vores kunder med let adgang til energi, uanset om det er brændstof eller strøm. Det er ingen hemmelighed, at der har manglet opladningsmuligheder for lastbiler, og derfor har vi glædet os rigtig meget til at åbne nye lynhurtige lademuligheder i Køge og Korsør siger Claus Linnemann, erhvervsdirektør i OK

I Korsør kan vognmænd og chauffører se frem til at lade ved Sjællands første offentlige megawattlader.

Med en effekt på 1.000 kW kan lastbiler med MCS-stik oplade fra 20 til 80 procent på ca. en halv time. Det svarer til omkring 900 kilometers rækkevidde på en times opladning.

Vi er i tæt dialog med vores erhvervskunder og knokler hver dag på at skabe et offentligt ladenetværk til den tunge transport med opladningsmuligheder de rigtige steder og med høj og stabil effekt, så opladningen bliver så hurtig og tryg som muligt. Tid er penge i transportbranchen, så lynhurtig opladning er afgørende siger Claus Linnemann

Flere ladestandere til lastbiler på vej

Ud over megawattladeren er der i ladeparken i Korsør tre yderligere ladeudtag på 400-600 kW. Dermed kan fire lastbiler lade på samme tid på lokationen ved Storebæltsbroen. Der er også toiletfaciliteter og muligheder for spisning på lokationen.

Også i Køge bliver der nye opladningsmuligheder med to nye lynladeudtag på 400 kW. Lokationen, som OK deler med Uno-X, er også et meget vigtigt trafikalt knudepunkt for lastbiler. Chaufførerne kender allerede stedet rigtig godt, da der i forvejen er en truckstation.

Elektrificeringen af den tunge transport er afhængig af, at der er nok opladningsmuligheder. Med åbningen i Køge og Korsør kommer vi et skridt nærmere, men vi er kun lige begyndt. Vi har mange flere ladestandere til den tunge transport på vej siger Claus Linnemann

Ud over de nye ladeparker i Køge og Korsør tilbyder OK også opladning på farten for lastbiler i Sdr. Borup ved Randers og i Taulov ved Fredericia.

OK forventer at åbne flere nye og udvide eksisterende ladeparker i 2026. Det drejer sig blandt andet om vigtige trafikale knudepunkter i Padborg og Aarslev.

Nøgleord
Trafik & transportErhverv
Event Information