En junidag i 1931 var op mod 50.000 tilskuere samlet for ved selvsyn at få afgjort et livsstilsspørgsmål: Hvilken diæt giver den stærkeste krop? Et stort anlagt cykelløb skulle give svar på, om en kødspiser, som gik under tilnavnet Bøffen, eller en vegetar – Bananen – havde de hurtigste cykelben på ruten Valby Bakke til Roskilde og retur. Det blev Bøffen, slagtermester Walther Randrup, der løb med sejren, og så kunne historien være sluttet her.
Men hvis det står til Bøffens barnebarn, er det tid til at skrive næste kapitel. Joachim Randrup, som barnebarnet hedder, er villig til at pumpe dækkene og spænde cykelhjelmen for at tilbyde Bananens efterkommere muligheden for revanche. Derfor efterlyser han nu slægtninge til Bananen – den vegetariske cykelkombattant med det borgerlige navn Frederik Madsen.
Det er en sjov måde at følge op på en historie, der har fyldt meget i vores familie. Vi er vokset op med en tro på, at tingene kan lade sig gøre, og at en lille idé kan nå ud i hele verden. Det er helt sikkert inspireret af Bøffen. Og så synes jeg, at det kunne være sjovt at genoplive dysten. Det er klart, at hvis jeg møder en 30-årig toptrænet cykelrytter, er resultatet nok givet på forhånd. Men det kunne være hyggeligt, hvis det kunne blive til en snak og en udveksling af historier på vejen, fortæller Joachim Randrup.
Lykønskninger fra hele verden
Tidligere i år overleverede han sammen med sin søster det trofæ, deres farfar vandt i 1931 samt en scrapbog med lykønskningstelegrammer, som Walther Randrup modtog fra hele verden efter sejren over Bananen. Begge dele blev afleveret til museet Lützhøfts Købmandsgaard og indgår nu i ROMUs samling.
Om historien i samme grad har præget Bananens familie, er ikke offentligt kendt. Derfor håber museumsinspektør ved Lützhøfts Købmandsgaard, Jakob Caspersen, at Joachim Randrups efterlysning af Bananens slægtninge giver pote. Dels for at genoplive historien med endnu en duel på landevejene, dels for at blive klogere på den 95 år gamle historie.
Med hjælp fra ivrige Politiken-læsere står det klart, at der ikke eksisterer nogen børnebørn i lige linje efter Bananen. Men da han havde en del søskende, håber museet nu at kunne komme i kontakt med nogle af deres børnebørn:
Vi håber i den grad at komme i kontakt med Bananens familie. Måske findes der hos dem også nogle historier, som vi kan gemme for eftertiden og gøre til en del af vores alles fælles kulturarv omkring det her cykelløb, som jo er et ret skægt kapitel i Danmarks fødevaredebat – og som vi i den grad kan spejle os i her næsten 100 år efter. Folk bliver jo harmdirrende af raseri i enhver diskussion, der handler om, hvorvidt vi skal spise grønne linser eller røde bøffer. Det var måske en lidt mere munter diskussion dengang siger museumsinspektør i ROMU, Jakob Caspersen
En forbrødring mellem yderpoler
Om dysten får en ideologisk ramme, er af gode grunde svært at sige noget om, før begge kombattanter er kendte. Men Joachim Randrup vil hverken betegne sig selv som Bøf eller Banan.
Jeg er kok, så jeg hylder begge dele. Der skal ikke stå røde bøffer på bordet, og jeg kan sagtens spise både linser og en god salat. Løbet kunne måske godt være en form for forbrødring mellem de to yderpoler. Men jeg ved jo ikke, hvem der dukker op, lyder det fra Joachim Randrup.
Har du oplysninger, der kan hjælpe os på sporet af slægtninge til Frederik Madsen, hører museet meget gerne fra dig. Det samme gælder, hvis du ligger inde med anekdoter og genstande, der knytter sig til den oprindelige dyst mellem Bøffen og Bananen i 1931. Henvendelser kan ske til museumsinspektør Jakob Caspersen på jakobc@romu.dk eller 29 32 75 42.
Lützhøfts Købmandsgaard i Roskilde er ét af i alt ti besøgssteder under den statsanerkendte museumsorganisation ROMU.
