01. september 2026

|

Pressemeddelelse

Assentoft-talent jagter podiet til Nightrace

Simon Seiersen har indtil videre haft sin bedste sæson i Super GT. Sæsonens næstsidste løb er det traditionsrige Nightrace på Padborg Park, hvor målet er en placering i top-3.

Assentoft-talent jagter podiet til Nightrace
Af: Selected Car Group | Foto: Stine Schjøtler / Selected Car Group

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Både Simon Seiersen og hans teamkammerat Martin Andersen ved, hvad der kræves, når der i den kommende weekend køres Nightrace på Padborg Park. De skal levere topresultater, hvis teamet skal fastholde muligheden for at kæmpe om både den individuelle titel og holdmesterskabet, når sæsonens sidste runde afvikles senere på efteråret.

”Jeg har et klart mål om at komme på podiet på Padborg Park. Jeg kan virkelig godt lide at køre på Padborg Park, og jeg blev nummer tre i åbningsløbet i april, så jeg ved, at jeg har farten til at køre med om sejren,” siger Simon Seiersen.

I den samlede stilling er Simon Seiersen nummer tre efter Grand Prix Danmark, hvor det blev til en enkelt heatsejr og tre solide top 10-placeringer.

”Jeg skal have en weekend, hvor jeg holder samme niveau som sidst på Jyllandsringen, men uden at skulle stå ret for dommerne. Jeg kørte bevidst mere aggressivt, men det blev lidt for meget et par gange, så det skal jeg undgå i den kommende weekend,” siger Simon Seiersen.


Vigtige point på spil

Nightrace er næstsidste afdeling af årets mesterskab, og dermed spidser kampen om mesterskaberne til. Teamchef Henrik Lundgaard lægger ikke skjul på, at Selected Car Racing har brug for en stærk weekend inden sæsonfinalen i oktober.

”Vores kørere skal levere på samme niveau, som de gjorde på Jyllandsringen til Grand Prix Danmark. Vi skal være helt fremme og hente mange point, så vi har en reel mulighed for at tage både den individuelle titel og holdmesterskaber, når sidste runde afvikles til oktober,” siger Henrik Lundgaard, der er teamchef i Selected Car Racing.

Nightrace på Padborg Park køres lørdag den 5. september.

Nøgleord
Sport
Event Information