Når kunderne træder ind i Andelskassen i Viborg, kan de nu møde to nye ansigter. Torben Sigh er tiltrådt som kunderådgiver, mens Mathias Markvard Hansen er flyttet fra Andelskassens rådgivningscenter i Hobro til Viborg. Selv om deres vej til afdelingen er forskellig, deler de et grundlæggende syn på god rådgivning: Kunderne skal føle sig set, hørt og forstået.
For Torben begynder rådgivningen med mennesket på den anden side af bordet. Han vil forstå, hvem kunden er, hvad der fylder, og hvad der skal til, for at kunden føler sig tryg. Det kræver tid, nysgerrighed og plads til de samtaler, der ikke kun handler om renter og beregninger.
Jeg vil gerne være den rådgiver, kunderne tør åbne sig for. Nogle ting kan være svære at tale om, og derfor skal de kunne mærke, at jeg møder dem med åbenhed og interesse for deres liv. Jo mere jeg forstår om deres liv, desto bedre kan jeg hjælpe dem siger Torben
Det fokus genkender Mathias. Han har allerede erfaring med Andelskassens måde at møde kunderne på fra sin tid i Hobro og ser frem til at fortsætte arbejdet med de gode relationer i Viborg.
Min holdning er, at kunderne fortjener at blive set. Jeg kan godt lide at være deres økonomiske sparringspartner og skabe værdi med løsninger, der passer til deres livssituation, fortæller Mathias og fortsætter:
For mig er en god relation noget, vi bygger op over tid,og den indebærer gensidig tillid og ordentlighed. En aftale er en aftale. Når man ved, hvor man har hinanden, vokser tilliden.
Gode relationer skaber værdi
Torben kommer med mere end 35 års erfaring fra den finansielle sektor. Han har blandt andet arbejdet som privatrådgiver, formuerådgiver og ejendomsmægler og kommer senest fra Spar Nord i Holstebro. Derudover har han undervist i finansøkonomi og arbejder fortsat som studiecoach. Han har også en master i ledelse, coaching og undervisning.
Erfaringen som underviser præger hans måde at rådgive på. For Torben er det vigtigt at forklare økonomiske sammenhænge, så kunderne både forstår deres muligheder og føler sig trygge ved deres valg.
Min opgave er ikke at presse en bestemt løsning igennem, men at forklare mulighederne, så kunden kan træffe et valg på et oplyst grundlag. Løsningen skal passe til det menneske, jeg sidder overfor, og give ro i maven siger han
Mathias har tidligere arbejdet i Djurslands Bank i Randers og var inden da kunderådgiver i Sparekassen Kronjylland i tre et halvt år. Han fremhæver især Andelskassens fokus på at kende kunderne som hele mennesker.
Vi kender ikke kun kunderne ved navn, men som mennesker med drømme, familier og ansvar. Samtidig møder vi dem dér, hvor det passer dem, hvad enten det er hjemme ved køkkenbordet, på arbejdspladsen, online eller i banken siger Mathias
Privat bor Torben i Skive med sin hustru. Familien tæller fire børn og tre børnebørn, og fritiden går blandt andet med familie, hus og have, klaverspil og korsang.
Mathias bor i Vorup ved Randers sammen med sin kæreste. Når han har fri, løber han gerne en tur, en interesse, der har taget over efter mange år på fodboldbanen.
