26. maj 2026

|

Pressemeddelelse

Kraftvarmeværk bliver omdrejningspunkt for ny Tech-linje på Randers Statsskole

Et nyt samarbejde mellem Verdo og Randers Statsskole giver fremover gymnasieelever mulighed for at blive undervist i emner med udgangspunkt i kraftvarmeværket på Randers Havn.

Kraftvarmeværk bliver omdrejningspunkt for ny Tech-linje på Randers Statsskole
Af: Verdo Energi og Forsyning | Foto: Verdo Energi og Forsyning/via Ritzau

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Den nye Tech-linje er målrettet elever med en naturvidenskabelig studieretning. Samarbejdet giver eleverne mulighed for at arbejde med konkrete emner med udgangspunkt i kraftvarmeværket og samtidig trække på viden og erfaringer fra udvalgte medarbejdere gennem hele deres gymnasietid.

Det er fysiklærere på Randers Statsskole, der blev inspireret til samarbejdet i forlængelse af et besøg på kraftvarmeværket i efteråret.

Vi er virkelig glade for, at Verdo vil være med til et løbende samarbejde. Det er utrolig motiverende og meningsfuldt at give eleverne mulighed for at arbejde med autentiske projekter, som tager udgangspunkt i den virkelig verden siger fysiklærer Karina Schifter-Holm fra Randers Statsskole

Hos Verdo Produktion ser afdelingsleder, Ralph Fogh Sørensen, ligeledes frem til samarbejdet:

Det er et samarbejde, der giver rigtig god mening både for eleverne og for os. Vi glæder os til at kunne give de unge et indblik i, hvordan naturfaglig viden og teknologi bliver brugt i praksis siger Ralph Fogh Sørensen

Tech-linjen starter først til november efter gymnasiets grundforløb, men allerede efter sommerferien vil et naturvidenskabeligt grundforløbshold få en rundvisning på kraftvarmeværket.

Nøgleord
UndervisningTeknologi & videnskabBørn & unge
Event Information