Speciallæge til opgaver indenfor kræftscreeningsprogrammer

Er du speciallæge og søger nye udfordringer? Region Midtjylland søger en speciallæge til spændende opgaver inden for kræftscreeningsprogrammerne.

Speciallæge til opgaver indenfor kræftscreeningsprogrammer

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Afdeling for Folkeundersøgelser og Universitetsklinik for Kræftscreening (UNICCA) ved Regionshospitalet Randers søger en speciallæge – gerne en speciallæge i samfundsmedicin – til opgaver inden for drift, uddannelse, projektledelse og forskning.

Afdeling for Folkeundersøgelser har ansvaret for administration, planlægning, udvikling og forskning i kræftscreeningsprogrammerne i Region Midtjylland. Siden 2020 har afdelingen desuden været tilknyttet Aarhus Universitet som Universitetsklinik for Kræftscreening. Region Midtjylland har omkring 30 ansatte, hvoraf halvdelen er tilknyttet driften, mens den anden halvdel primært er tilknyttet forskningen. Ledelsesmæssigt består afdelingen af en cheflæge, der udgør afdelingsledelsen, mens to funktionsledere har det ledelsesmæssige ansvar for afdelingens drift. Ansvaret for forskning deles mellem to seniorforskere/lektorer og afdelingens kliniske professor.

I forbindelse med Kræftplan V har regionerne fået til opgave at igangsætte tiltag, der kan øge deltagelsen i screening for kræft, herunder for sårbare grupper. Afdeling for Folkeundersøgelser har allerede igangsat aktiviteter, men der er rum for flere indsatser.

En væsentlig opgave for den nye medarbejder vil være koordinering og projektledelse af disse aktiviteter. Du skal være tovholder for at udtænke aktiviteterne i samarbejde med andre, så du kan lægge op til ledelsen, som træffer beslutning om igangsætning. I alle dele af denne opgave vil der være brug for gensidigt tillidsfulde samarbejder på tværs af fagligheder i egen afdeling og på tværs af regionen med for eksempel praktiserende læger og boligsociale medarbejdere.

I driften af kræftscreeningsprogrammerne vil du være den første i Afdeling for Folkeundersøgelser, der bliver spurgt om sundhedsfaglige spørgsmål, for eksempel i forbindelse med borgerhenvendelser og ved klage- og erstatningssager. Du bliver afdelingens centrale lægefaglige aktør i afdelingens samarbejder med sundhedsprofessionelle i Region Midtjylland, såsom brystkræftscreeningsassistenter, mammaradiologer, koloskopører og gynækologer, og du vil blive afdelingens repræsentant i relevante regionale faglige følgegrupper.

Data spiller en vigtig rolle i evaluering af kræftscreeningsprogrammerne, og du skal være sparringspartner i forbindelse med forskellige dataudtræk. Aktuelt kunne det for eksempel være ved evaluering af AI til screening for brystkræft. Det kan dreje sig om anvendelse af diagnosekoder, opsætning af relevante målepunkter for effekt og konkrete epidemiologiske overvejelser. I den forbindelse vil det være nødvendigt, at du tilegner dig kompetencer inden for kvantitativ evaluering af screeningsprogrammer (screeningsepidemiologi). Det foretrækkes, hvis du allerede har sådanne kompetencer, og hvis du kan omsætte det til videnskabelige publikationer.

Afdeling for Folkeundersøgelser har ambition om at genoptage uddannelsen af speciallæger i samfundsmedicin, og du vil blive ansvarlig for den lægelige uddannelse i Afdeling for Folkeundersøgelser. Dette kan inkludere udarbejdelse af uddannelsesplaner med videre samt dagligt ansvar for uddannelseslægen, herunder opnåelse af relevante kompetencer. Hvis du ikke er speciallæge i samfundsmedicin, vil ansvaret blive delt med afdelingens cheflæge.

Det forventes ligeledes, at du efter en periode kan være ansvarlig og superviserende for Afdeling for Folkeundersøgelsers undervisning af medicinstuderende inden for kræftscreening.

Kvalifikationer
  • Speciallæge i relevant speciale, for eksempel samfundsmedicin.
  • Kendskab til håndtering af data og gerne dokumenteret epidemiologisk indsigt og forståelse.
  • Gerne projektlederuddannelse eller erfaring med projektledelse.
Kompetencer
  • Særdeles god til at netværke og skabe tillidsfulde relationer på alle niveauer.
  • Stærk møde- og projektleder.
  • Kan veksle mellem at arbejde på populations- og individniveau.
  • Skal kunne begå sig i spændingsfeltet mellem faglighed og politik.
  • Skal befinde sig godt i konsensusskabende sammenhænge.
  • Skal være omgængelig og en god kollega.
  • Ansøger med epidemiologiske kompetencer og kvantitativ forskningserfaring foretrækkes.

Du kan læse mere om Afdeling for Folkeundersøgelser og UNICCA på: www.kræftscreening.rm.dk og www.cancerscreeningresearch.rm.dk.

Stillingen er en fuldtidsstilling, der ønskes besat fra den 1. november 2026 eller snarest derefter. Arbejdssted er Regionshospitalet Randers, hvor forventningen er, at størstedelen af arbejdstiden tilbringes dér. Der vil være kørsel i regionen ved diverse mødeaktiviteter.

Der er flekstid i afdelingen.

Ansøgningsfristen er den 10. september 2026.

Første samtaler afholdes torsdag den 17. september med mulighed for anden samtale i den efterfølgende uge.

Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst efter principperne om lokal løndannelse. Der vil være prøvetid i de første tre måneder af ansættelsen.

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til:

Cheflæge, Klinisk Professor Berit Andersen på telefon: 7842 0171 eller e-mail: berand@rm.dk.

Oplysninger

Calendar Icon
Ansættelsesdato 1.11.2026
Clock Icon
Arbejdstid Fuldtidsstilling
Calendar Icon
Virksomhedens navn Region Midtjylland
Location Icon
Adresse Skovlyvej 1, 8930, Randers NØ
Calendar Icon
Kontaktperson Berit Andersen
Email Icon
Email berand@rm.dk
phone Icon
Telefon 78420171
Se stillingsopslag