PSYKIATRI - Sygeplejersker søges til Team for Integreret Dobbeltdiagnosebehandling i Randers

Er du sygeplejerske med psykiatrisk erfaring? Team for Integreret Dobbeltdiagnosebehandling i Randers søger nye kolleger til et spændende og meningsfuldt felt.

PSYKIATRI - Sygeplejersker søges til Team for Integreret Dobbeltdiagnosebehandling i Randers

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Team for Integreret Dobbeltdiagnosebehandling får gradvist flere patienter og har plads til at få flere med på holdet.

Stillingen er på 37 t./ugen med opstart d. 1.11.26 eller efter aftale.

Har du lyst til at have en afvekslende og spændende hverdag og være med til at præge og videreudvikle Team for Integreret Dobbeltdiagnosebehandlings nye behandlingstilbud?

I TIB leverer Team for Integreret Dobbeltdiagnosebehandling helhedsorienteret behandling til patienter over 18 år med et bredt spektrum af psykiatriske lidelser, social udsathed og samtidigt rusmiddelbrug. Team for Integreret Dobbeltdiagnosebehandling er i etableringsfasen og får gradvist flere patienter henvist. Aktuelt har Team for Integreret Dobbeltdiagnosebehandling ca. 75 patienter. Læs om målgruppen og behandlingen her:

Visitation til integreret behandling af mennesker med psykisk lidelse og samtidig rusmiddelproblematik

Psykiatrisk Klinik Randers søger sygeplejersker med følgende kvalifikationer:

  • Bred psykiatrisk erfaring.
  • Erfaring med dobbeltdiagnosepatienter og/eller rusmiddelbehandling.
  • Evt. specialuddannelse i psykiatrisk sygepleje.
  • Evne til at møde patienterne med anerkendelse og omsorg og en tro på, at de gør deres bedste i forhold til at skabe det bedste liv for sig selv.
  • Har fokus på relationsarbejde og er kreativ og tålmodig i tilgangen til den enkelte patient.
  • Har gode samarbejdsevner både i forhold til patienter og pårørende samt interne og eksterne samarbejdspartnere.
  • Kan arbejde selvstændigt, men er samtidig loyal over for beslutninger truffet i teamet.
  • Kan bidrage til en udviklende, konstruktiv og positiv kultur.
  • Personlig robusthed med evne til at bevare overblikket i akutte situationer.
  • Kan varetage psykoedukations- og vejledningsopgaver inden for psykiatrisk sygepleje.
  • Er dynamisk, struktureret og fleksibel.
  • Har erfaring med den elektroniske patientjournal.
  • Er omstillingsparat og med lyst til at påtage sig nye opgaver udover primærbehandlerrollen (som f.eks. daglig vejledning, kvalitetsarbejde, depotgivning i Psykiatrisk Klinik Randers' depotambulatorium, varetagelse af indledende og afklarende samtaler).

Arbejdsopgaverne vil blandt andet omfatte:

  • Psykiatrisk behandling (herunder observation og vurdering af symptomer på psykisk lidelse, varetagelse af psykofarmakologisk behandling, psykoedukation);
  • Rusmiddelbehandling (samtaleterapeutisk ifa. Motivational Interviewing og Kognitiv adfærdsterapi);
  • Behandlersamtaler med stærkt fokus på patientens eget forandringsønske;
  • Et omfattende tværsektorielt samarbejde med f.eks. psykiatriske sengeafsnit, mestringsvejleder, hospitalsafdelinger, jobcenter, forsorgshjem, egen læge m.m.;
  • Afrusning og substitutionsbehandling;
  • Opsøgende behandling; behandlingen kan foregå i patientens eget hjem, i klinikken eller andre steder hvor det vil være muligt at møde patienten;
  • På sigt evt. forestå gruppebehandling (f.eks. psykoedukation, “Et bedre liv”-grupper).

Psykiatrisk Klinik Randers kan tilbyde:

  • Et arbejde med en spændende og kompleks målgruppe.
  • Selvstændige arbejdsopgaver i kombination med et tæt og dynamisk teamsamarbejde.
  • Deltagelse i faglig opkvalificering sammen med teamet og gode muligheder for faglig udvikling. Der er basis- og specialistuddannelse til alle primærbehandlere i dobbeltdiagnose, MI og KAT. Se i øvrigt www.psykiatriakademiet.rm.dk.
  • Gode muligheder for at være med til at præge og udvikle et stærkt behandlingstilbud til målgruppen.
  • Et godt arbejdsmiljø og en plads i et engageret og velfungerende team, hvor teamet vægter ærlighed, kollegial omsorg og humor.
  • Fast supervision.

Om Psykiatrisk Klinik Randers:

Du vil blive en del af Psykiatrisk Klinik Randers, Regionshospitalet Randers, der udover TIB består af flere teams; Team for psykose (herunder OPUS), Team for personlighedsforstyrrelse, Team for affektive lidelser (herunder Team for demens), Team for udredning, sekretærteamet og Retspsykiatrisk Team.

TIBs optageområde dækker fire kommuner; Syddjurs, Norddjurs, Favrskov og Randers.

Arbejdstid:

Arbejdet foregår i dagtid på hverdage.

Ansættelse forudsætter tilfredsstillende straffeattest og kørekort.

Har du lyst til at høre mere, eller vil du komme forbi til en uforpligtende rundvisning, er du meget velkommen til at kontakte sygeplejerske Kristina Bruun på tlf. nr. 51 24 64 91 eller Overlæge Marie Louise Bruun på tlf. nr. 40 26 14 60. Psykiatrisk Klinik Randers glæder sig til at modtage din ansøgning og til at byde dig velkommen i teamet!

Frist for ansøgning: Søndag d. 20.09.

Ansættelsessamtaler afvikles: Onsdag d. 23.09.

Du kan læse mere om Psykiatrisk Klinik Randers på Psykiatrisk Klinik Randers' hjemmeside: Psykiatrisk Klinik Randers - Regionshospitalet Randers

Du kan se mere om det at arbejde som sygeplejerske i en klinik i "introduktionssporet" på www.psykiatriakademiet.rm.dk


Stillingen er en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026, forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling, inden du tilbydes ansættelse.

Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk

Oplysninger

Calendar Icon
Ansættelsesdato 1.11.2026
Clock Icon
Arbejdstid Fuldtid
Calendar Icon
Virksomhedens navn Region Midtjylland
Location Icon
Adresse Dronningborg Boulevard 15, 8930, Randers NØ
Calendar Icon
Kontaktperson Kristina Bruun
phone Icon
Telefon 51 24 64 91

Du finder virksomheden her

Dronningborg Boulevard 15, 8930, Randers NØ

Se større kort