Projekt- / byggeleder søges til hoved- og totalentrepriser

Er du en erfaren projekt- eller byggeleder, der trives med at binde ambitiøse hoved- og totalentrepriser sammen? PN Tømrer & Byggefirma A/S søger en profil til spændende byggerier.

Projekt- / byggeleder søges til hoved- og totalentrepriser

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

PN Tømrer & Byggefirma A/S er en professionel tømrer, hoved- og totalentreprenør, som beskæftiger cirka 70 medarbejdere. Virksomheden er kendt for at levere velgennemført byggeri til aftalt tid og pris. Virksomhedens værdigrundlag bygger på ordentlighed, troværdighed og faglig stolthed, og virksomheden vægter socialt ansvar højt.

Om stillingen

PN Tømrer & Byggefirma A/S søger en projektleder med erfaring inden for projektledelse, og gerne projekteringsledelse, i byggeriet. Vedkommende skal dele virksomhedens grundholdning om ordentlighed og konsekvent kvalitetsorientering. Stillingen kræver evnen til at gå forrest og binde projekterne sammen, så alle involverede parter når i mål.

Den nye medarbejder får ansvaret for indkøb, planlægning, styring og gennemførelse af egne fag-, hoved- og totalentrepriser.

Opgaverne spænder bredt og omfatter projekter inden for daginstitutioner, skoler, boligbyggeri og erhvervsbyggeri.

Ansvarsområder

  • Projekteringsledelse af totalentrepriser, der sikrer bæredygtige, bygbare og økonomiske løsninger
  • Projektledelse af fag-, hoved- og totalentrepriser fra opstart til aflevering
  • Indkøb af underentreprenører samt materialer
  • Økonomistyring, budgetopfølgning og tidsplaner
  • Koordinering og ledelse af underentreprenører og virksomhedens egne tømrere (egenproduktion)
  • Dialog og samarbejde med bygherre, rådgivere, myndigheder og underentreprenører
  • Kvalitetssikring, arbejdsmiljø og nødvendig dokumentation
  • Deltagelse i og opfølgning på bygherre- og byggemøder
  • Aktiv deltagelse i udviklingen af virksomheden

PN Tømrer & Byggefirma A/S forventer

  • Erfaring som projektleder eller byggeleder
  • En stærk faglig baggrund som tømrer, suppleret med en overbygning som bygningskonstruktør eller ingeniør
  • Erfaring med hoved- og/eller totalentrepriser
  • Stærke kompetencer inden for byggelovgivning samt aftaleforhold/kontraktstyring
  • Godt købmandskab og erfaring med økonomistyring
  • Et godt overblik og evnen til at håndtere flere byggesager ad gangen
  • At være struktureret, ansvarsbevidst og kvalitetsorienteret
  • Fortrolighed med anvendelsen af digitale værktøjer i byggeprocessen
  • At vedkommende deler virksomhedens værdier om ordentlighed og godt samarbejde
  • En stærk interesse i ledelse og lyst til at udvikle sig som leder
  • Motivation for at være involveret i udviklingen af PN Tømrer & Byggefirma A/S, virksomhedens medarbejdere og virksomhedens kultur

PN Tømrer & Byggefirma A/S tilbyder

  • En selvstændig og ansvarsfuld stilling
  • Spændende og varierede projekter
  • Kort beslutningsvej og tæt samarbejde med ledelsen
  • Gode løn- og ansættelsesforhold efter kvalifikationer
  • Et uformelt arbejdsmiljø med fokus på kvalitet og gensidig respekt
  • Mulighed for udvikling og relevant efteruddannelse

Spørgsmål til stillingen kan rettes til direktør Claus Mulvad Madsen på telefon 40 71 41 12 eller via mail: claus@tpn.dk.

Hvis ovenstående har interesse, bedes ansøgning sammen med relevante bilag sendes til direktør Claus Mulvad Madsen på claus@tpn.dk. Alle ansøgninger behandles naturligvis fuldt fortroligt. Samtaler afvikles løbende, og PN Tømrer & Byggefirma A/S ansætter, når den rette kandidat er fundet.

Direktør
Claus Mulvad Madsen
E-mail: claus@tpn.dk
Telefon: 40 71 41 12

PN Tømrer & Byggefirma A/S ser frem til at modtage ansøgninger fra kvalificerede kandidater.

Oplysninger

Clock Icon
Arbejdstid Fuldtid
Calendar Icon
Virksomhedens navn PN Tømrer & Byggefirma A/S
Location Icon
Adresse Eriksvej 11, 8960, Randers SØ
Calendar Icon
Kontaktperson Claus Mulvad Madsen
Email Icon
Email claus@tpn.dk
phone Icon
Telefon 40 71 41 12

Du finder virksomheden her

Eriksvej 11, 8960, Randers SØ

Se større kort