FGU Østjylland afd. Brusgård søger en landbrugsassistent til barselsvikariat

Brænder du for landbrug og dyrehold? FGU Østjylland på Brusgård søger en engageret landbrugsassistent til et spændende barselsvikariat.

FGU Østjylland afd. Brusgård søger en landbrugsassistent til barselsvikariat

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

FGU Østjylland afd. Brusgård søger en landbrugsassistent, der brænder for at bidrage til den praktiske produktion i landbruget. Personen skal kunne løse forskellige opgaver i forhold til dyrehold og markdrift på den skønne skole i Randers.

Den Forberedende Grunduddannelse (FGU) er et ordblindevenligt uddannelsestilbud til unge under 25 år, der ikke har gennemført eller er i gang med en ungdomsuddannelse, og som heller ikke er i beskæftigelse. FGU skal give de unge kompetencer og motivation til at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse eller komme i job.

FGU Østjylland søger:

FGU Østjylland søger en relationelt stærk landbrugsassistent, som har lyst til at løse opgaver i produktionen. FGU Østjyllands elever og deres undervisere vil også deltage i produktionen.

Ansøgerens kvalifikationer:

  • Kunne håndtere kvæg, grise, får og heste.
  • Kunne vedligeholde og etablere hegn.
  • Kunne indgå i markopgaver, herunder blandt andet pløjning, såning, indstilling af maskiner samt vedligeholdelse.
  • Stå for dagligt vedligehold af traktorer (det er en fordel, hvis ansøgeren er god til mekanik).
  • Kunne udføre opgaver sammen med skolens elever og deres undervisere.
  • Kunne arbejde i en til tider uforudsigelig hverdag.
  • Have kørekort.
  • Være uddannet landbrugsassistent.
  • Være fleksibel i forhold til mødetider.
  • Kunne indgå i ferie-/weekendpasning ved behov.

Personlige egenskaber:

  • En ressourceperson som har positive forventninger, stor tålmodighed, naturlig nysgerrighed og empati.
  • God til at skabe kontakt til skolens elever på en respektfuld, anerkendende og tillidsskabende måde.
  • En holdspiller, som er god til og som ser styrken i at samarbejde med kolleger.
  • Optaget af at bidrage til et godt arbejdsmiljø.

FGU Østjylland tilbyder:

  • En naturskøn arbejdsplads med rige muligheder for frisk luft.
  • En hverdag med mange forskellige arbejdsopgaver.
  • En personalegruppe med vidt forskellige baggrunde og kompetencer med det fælles mål at bringe unge positivt videre i uddannelse eller job.
  • En arbejdsplads, hvor eleverne er i centrum, hvor der drages omsorg for hinanden, og hvor der er plads til forskelligheder.
  • Et godt arbejdsfællesskab med gode kolleger.

Løn og ansættelsesvilkår:

Der er tale om et tidsbegrænset barselsvikariat på 37 timer om ugen med tiltrædelse snarest muligt og en forventet varighed på 6 måneder.

Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst.

Løn fastsættes i henhold til gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist: Den 20. november kl. 12.00.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt onsdag den 25. november 2026.

Ansøgningen skal, udover selve ansøgningen, indeholde et CV med angivelse af måneder og år for tidligere ansættelser samt eksamensbevis(er). Det hele sendes samlet i én fil til job@fguoj.dk.

Ansættelsesudvalget består af afdelingsleder, fagunderviser fra Landbrug samt en elevrepræsentant.

Tiltrædelse: Snarest muligt.

Interesserede kan henvende sig til afdelingsleder Thea Kirk (tlf. 61960632, tsk@fguoj.dk) for spørgsmål om stillingens indhold.

HR-ansvarlig Poul Bernth (pbj@fguoj.dk) kan kontaktes ved spørgsmål til ansættelsesvilkår og løn.

Adresse: Brusgårdsvej 17, 8960 Randers SØ.

Hovedarbejdsstedet er Brusgårdsvej 17, 8960 Randers SØ, men tjenestestedet er alle FGU Østjyllands 5 skoler.

Om FGU Østjylland:

FGU Østjylland er et uddannelsestilbud til unge under 25 år, der ikke har gennemført eller er i gang med en ungdomsuddannelse, og som heller ikke er i beskæftigelse.

Den Forberedende Grunduddannelse (FGU) skal give de unge kompetencer og motivation til at begynde en ungdomsuddannelse eller et job. Alle forløb tilpasses individuelt og kan justeres undervejs, så de unge får de bedste forudsætninger for at få deres fremtidsdrømme opfyldt i forhold til uddannelse og job.

FGU består af tre spor; almengrunduddannelse (AGU), produktionsgrunduddannelse (PGU) og erhvervsgrunduddannelse (EGU).

FGU Østjylland dækker Randers, Norddjurs, Syddjurs og Favrskov kommuner. Der er to afdelinger i Randers samt en afdeling i henholdsvis Grenå, Ryomgård og Hadsten.

FGU Østjylland ledes og drives ud fra et værdibaseret afsæt. FGU Østjylland har i alt 120 engagerede medarbejdere og 500 årselever.

FGU Østjylland arbejder ud fra en praksisorienteret pædagogisk profil.

  • Interesserede kan læse mere om FGU Østjylland på www.fguoj.dk.
  • Interesserede kan høre om en undervisers dagligdag her: https://www.youtube.com/watch?v=Uij9TtbcYkc.
  • Interesserede kan læse mere om FGU her: https://uvm.dk/uddannelse-til-unge/forberedende-grunduddannelse/ og på https://fgu.dk/.
  • Facebook: FGU Østjylland.
  • Instagram: fgu.ostjylland.

Oplysninger

Calendar Icon
Ansøgningsfrist 20.11.2026
Clock Icon
Arbejdstid Tidsbegrænset barselsvikariat, Fuldtid
Calendar Icon
Virksomhedens navn FGU Østjylland
Location Icon
Adresse Brusgårdsvej 17, 8960, Randers SØ
Calendar Icon
Kontaktperson Thea Kirk
Email Icon
Email tsk@fguoj.dk
phone Icon
Telefon 61960632
Se stillingsopslag

Du finder virksomheden her

Brusgårdsvej 17, 8960, Randers SØ

Se større kort