Vil du stå i spidsen for udviklingen af et nyt samlet ungecenter med stor politisk bevågenhed? Kan du sætte strategisk retning, skabe stærke samarbejder og omsætte politiske ambitioner til konkrete resultater for unge?
Vil du være med til at realisere Fremtidens Randers, hvor ungeløftet står højt på den politiske dagsorden? Så er du måske Randers Kommunes nye centerleder for Center for Ungeindsats i Randers.
Om Center for Ungeindsats i RandersSocial- og Arbejdsmarkedsforvaltningen i Randers etablerer et nyt, samlet ungecenter, der skal styrke den helhedsorienterede indsats for kommunens unge. Ambitionen er klar: Flere unge skal gennemføre en uddannelse og opnå tilknytning til arbejdsmarkedet.
Ungecentret samler kommunens indsatser inden for beskæftigelse, Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU), Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU) og etablerer samtidig tværgående job- og mestringsteams i samarbejde med Socialafdelingen.
Målet er at skabe en sammenhængende indsats, hvor den unge oplever én samlet indgang til kommunen og mødes med anerkendelse, forventninger og tydelig retning.
Om Ungeløftet og Fremtidens RandersEtableringen af Ungecentret er et centralt element i realiseringen af Fremtidens Randers og kommunens arbejde med Ungeløftet. Området har stor politisk bevågenhed, og der er ambitioner om at skabe en endnu mere sammenhængende, virkningsfuld og tværgående ungeindsats i tæt samarbejde med det omgivende samfund.
Randers Kommune tror på, at flere unge lykkes, når Randers Kommune arbejder på tværs af fagligheder og organisationer, og når Randers Kommune møder den enkelte unge med både høje ambitioner og den rette støtte.
Som centerleder bliver du den centrale drivkraft i at omsætte disse ambitioner til konkrete resultater og sikre, at Center for Ungeindsats udvikler sig i en sammenhængende, nytænkende og resultatskabende retning.
Om opgavenI Center for Ungeindsats arbejder Randers Kommune ud fra følgende fokuspunkter:
- Alle unge skal have mulighed for at lykkes i uddannelse, beskæftigelse og fællesskaber.
- Den unge skal opleve en sammenhængende og helhedsorienteret indsats.
- Stærke partnerskaber med virksomheder, uddannelsesinstitutioner, civilsamfund og øvrige samarbejdspartnere er afgørende.
- Randers Kommune skaber resultater gennem tværfagligt samarbejde og udvikler løbende Randers Kommunes indsatser med afsæt i faglig læring og evaluering.
- Beslutninger og indsatser skal være baseret på viden, data og dokumenterede resultater.
Som centerleder skal du udvikle og positionere centret, så det kan levere resultater i forhold til de politiske ambitioner.
Da stillingerne som afdelingsleder for beskæftigelsesindsatsen og UU også skal besættes den 1. oktober, får du ansvaret for et nyt lederteam. På den vis får du det overordnede centeransvar og rigtig god mulighed for at sætte retning, skabe sammenhæng og understøtte udviklingen på tværs af centrets indsatser.
Du får også det økonomiske ansvar for centret og skal sikre en effektiv anvendelse af centrets ressourcer, herunder de omkring 100 medarbejdere.
Dine ansvarsområderDu vil blandt andet få ansvar for:
- At omsætte politiske ambitioner og reformer til konkrete indsatser og varige forandringer.
- At sikre strategisk ledelse og udvikling.
- At skabe en kultur præget af læring og systematisk evaluering af centrets ydelser og resultater.
- En faglig og lovmedholdelig drift.
- At borgere mødes med ordentlighed og værdighed.
- At udvikle og understøtte et stærkt tværfagligt samarbejde på tværs af forvaltninger og eksterne samarbejdspartnere.
- Stabil økonomi.
Randers Kommune forestiller sig, at du:
- Har ledelseserfaring fra beskæftigelses- og/eller ungeområdet.
- Kan skabe retning, sammenhæng og følgeskab i en kompleks organisation.
- Er en dygtig relationel leder med stærke samarbejdsevner både på tværs i organisationen og i forhold til samarbejdspartnere.
- Har stærke kompetencer inden for økonomistyring og faglig udvikling.
- Har blik for både den enkelte unge og de overordnede mål.
- Arbejder datainformeret og har fokus på kvalitet, effekt og løbende læring.
Tiltrædelse er den 1. oktober 2026.
Ansøgningsfristen er den 6. august 2026.
Første samtale afholdes den 11. august 2026.
Anden samtale afholdes den 20. august 2026.
For kandidater, der går videre til anden samtale, vil der indgå en case og en personprofilanalyse.
Der indhentes referencer ved tilbud om ansættelse.
Løn og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst og kvalifikationer.
KontaktHar du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:
- Arbejdsmarkedschef Morten Skivild. Mail: mosk@randers.dk, telefon 29 34 49 33.