16. juni 2026

|

Pressemeddelelse

Eftermiddagssang med midsommertoner på Randers Bibliotek

Hvis du vil være med til at synge om den lyse nat, sommerens ø og det land, vi elsker, så kig forbi Randers Bibliotek til eftermiddagssang onsdag den 24. juni 2026.

Eftermiddagssang med midsommertoner på Randers Bibliotek
Af: Randers Bibliotek | Foto: Randers Bibliotek/via Ritzau

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Nyd tonerne af sæsonens sidste eftermiddagssang under glaspyramiden på Hovedbiblioteket onsdag den 24. juni fra 16.30 til 17.15. Biblioteksmusikant Peter Elmelund akkompagnerer og præsenterer nye og gamle sange fra Højskolesangbogen, mens sanglærkerne Signe Winther Brinkmann og Inger Nygaard Kaad synger for.

Dagens tema er Midsommer, og vi skal synge om dagen, der er fuld af sang, om skoven, der er frisk og stor – og om de lyse nætter, der netop er kåret som den bedste danske sang nogensinde. Der bliver også enkelte nye; bl.a. Sommersang uden sol fra Stine Pilgaards bog Meter i sekundet, fortæller Peter Elmelund.

Biblioteksmusikanten lover, at Midsommervisen ’Vi elsker vort land’ også er på programmet, men han vil ikke afsløre, hvilken melodi den synges på.

Der er som vanligt kaffe på kanden, og det er gratis at deltage i arrangementet.

Nøgleord
KulturOplevelser
Event Information