Birthe former børns madvaner: Flere bælgfrugter i kommunens køkkener

I køkkenet i Vuggestuen Firkløveren står Birthe Jensen som kostfaglig ansvarlig hver dag med en opgave, der rækker længere end at mætte børnenes sultne maver. For hende handler madlavningen lige så meget om at præge børns madmod og kostvaner tidligt i livet.

Jeg tror på, at det børnene lærer at spise, inden de bliver tre år, tager de med sig resten af livet. For mig er det en fornøjelse at være med til at præge unge menneskers kostvaner, siger Birthe Jensen. Hun oplever, at de mindste børn generelt er åbne og nysgerrige: Børnene spiser bælgfrugter med velbehag hos os. Jeg oplever dog, at de ældre børn er lidt mere kritiske, fortæller hun.

Et grønt skifte i hverdagskøkkenet

Birthe Jensen er én af mange køkkenmedarbejdere i Randers Kommune, der arbejder med at omsætte kommunens klimamål og de officielle kostråd til konkret hverdagsmad. Et centralt greb er brugen af bælgfrugter. De mest købte bælgfrugter på Randers Kommunes indkøbsaftale:

1. røde linser
2. kikærter
3. butter beans
4. kidneybønner
5. indgridærter

Tal fra kommunens fødevareleverandør Hørkram viser, at kommunens indkøb af bælgfrugter er steget med 18 procent fra 2024 til 2025 – fra 5.713 kg til 6.744 kg. Samtidig er indkøbet af oksekød faldet med 20 procent. Vicekommunaldirektør Lars Sønderby ser køkkenmedarbejdernes arbejde som en vigtig nøgle i kommunens grønne omstilling:

Det er i hverdagen, vores ambitioner bliver til virkelighed. Når medarbejdere som Birthe omsætter klimaplan og kostråd til mad, børnene faktisk spiser, gør det en reel forskel – både for sundheden og klimaet her og nu og for de vaner, børnene tager med sig videre i livet, siger Lars Sønderby.

Udviklingen er et resultat af kommunens klimaplan og en målrettet indsats, hvor køkkenpersonale fra både dagtilbud, skoler og ældreområdet løbende deltager i kurser om bælgfrugter, variation i maden og fødevarers CO₂-aftryk.

Øvelse, variation og nysgerrighed

For Birthe handler arbejdet med bælgfrugter både om faglighed og nysgerrighed.

Jeg øver mig i at bruge flere forskellige bælgfrugter. Det er variationen, der løfter maden – og det gælder også hjemme, siger hun og forklarer, at der er gode grunde til, at bælgfrugter fylder mere i hendes køkkener: Kød bliver dyrere, og så handler det også om klima og sundhed. Vi er nødt til at finde alternativer. Jeg lærer hele tiden nyt og glæder mig til at arbejde videre med det, siger hun.

Et skridt mod 2030

I 2024 blev Randers Kommune kåret som ’Verdens bedste indkøber’ af organisationen Etisk Handel Danmark. Kommunen fik prisen for en ny fødevareaftale og et omfattende arbejde med at integrere bæredygtighed i kommunens indkøbspraksis. Øgede indkøb af bælgfrugter, færre animalske produkter og løbende kompetenceudvikling er konkrete eksempler på dette og hjælper samtidigt Randers Kommune endnu et skridt mod målet i klimaplanen: At mere end 75 procent af kommunens vareindkøb i 2030 er miljømærkede, økologiske eller genbrugsprodukter – samtidig med, at maden følger de officielle kostråd og fungerer i en travl hverdag. For Birthe Jensen er det netop balancen mellem ambitioner og praksis, der gør arbejdet meningsfuldt:

Det er spændende – og jeg tager meget af inspirationen med hjem i mit private køkken.

Birthes tre tips til bælgfrugter i hverdagsmaden

1. Skjul dem klogt

Bælgfrugter er gode i supper og sovser. Jeg koger grøntsager og bælgfrugter sammen og blender det til sovs.

2. Forlæng kødet

Man kan blande bælgfrugter i hakket oksekød. Det reducerer kødforbruget, men bevarer smag og konsistens.

3. Brug mel af bælgfrugter

Jeg bruger ingridærtemel som erstatning for mel i bagning. Det er en nem måde at få bælgfrugter ind i brødet på.