Hidtil har BAUHAUS drevet varehuset fra lejede lokaler, men ejer nu selv både grund og bygning og får dermed større mulighed for at præge den fremtidige udvikling af området.
Større råderum til udvikling
Med ejerskabet får BAUHAUS større fleksibilitet i forhold til drift, investeringer og fremtidige udviklingsmuligheder.
Placeringen er helt ideel – centralt ved Århusvej, tæt på Randers Storcenter og med direkte adgang til E45. Da ejendommen kom til salg, så vi det som et naturligt skridt, at BAUHAUS-koncernen selv skulle være ejer siger Mads Jørgensen, adm. direktør i BAUHAUS
BAUHAUS vil fortsat udvikle forretningen i Randers og betjene både private og professionelle kunder i hele oplandet, herunder Favrskov, Norddjurs, Viborg og Mariagerfjord.
Et område i vækst
Som en del af udviklingen er varehuset blevet optimeret i størrelse, hvilket har frigjort et attraktivt areal på ca. 1.800 m² samt et udeareal på ca. 800 m² med gode muligheder for fremtidig anvendelse.
Her ser virksomheden frem til at byde en ny nabo velkommen.
Samtidig er der indgået en aftale med OK om etablering af højkapacitetsladestandere på parkeringsarealet, hvilket bidrager til den grønne omstilling og gør det lettere for elbilister at besøge varehuset.
En investering i fremtiden
Vi ser meget positivt på udviklingen i området og glæder os til fortsat at være en aktiv del af handelslivet i Randers i mange år fremover siger Rüstem Basel, varehuschef i BAUHAUS Randers
Købet skal sikre et stærkt fundament for den fortsatte udvikling – til gavn for både kunder, medarbejdere og lokalområdet.
