18. marts 2025

|

Pressemeddelelse

Stor åbningsfest: Kirppu slår dørene op i Randers til nyt genbrugsfællesskab

Randers får en ny destination for genbrug, når Kirppu åbner dørene på lørdag den 22. marts. Åbningen fejres med et festligt arrangement fra kl. 10-17 på Marsvej 49A, hvor hele byen inviteres til at opleve det nye samlingspunkt for loppefund.

Stor åbningsfest: Kirppu slår dørene op i Randers til nyt genbrugsfællesskab
Af: Kirppu ApS | Foto: Kirppu ApS

Del :

FacebookTwitterLinkedIn
Med næsten 400 stande fyldt med genbrugsfund bliver Kirppus nye butik i Randers et naturligt omdrejningspunkt for alle, der elsker at finde gode ting til gode priser. Kirppu, Danmarks største loppesupermarkedskæde, giver både købere og sælgere mulighed for nemt at gøre gode genbrugsfund – og i butikkerne kan der findes alt fra tøj og sko til boligindretning og samleobjekter.
Åbningsfest for hele familien
Åbningsdagen bliver en oplevelse for både store og små med konkurrencer, gratis fadøl og sodavand samt besøg af maskotten, Loppen Louie. Samtidig vil butikken være fyldt med unikke loppefund, så gæsterne kan gå på jagt efter spændende skatte.
Vi oplever en stigende interesse for genbrug i hele landet, og vi glæder os til at byde alle velkommen i vores nye butik i Randers. Vores koncept gør det nemt for alle at sælge deres brugte ting og finde gode genbrugsfund – og vi håber, at mange vil kigge forbi til en hyggelig åbningsdag, siger driftschef Pernille Seidenfaden.
Ryd op, sælg videre, find brugt – vær med
Allerede nu kan man begynde at rydde op i skabene og gøre klar til at sælge sine ting. På butikkens Facebookside ’Kirppu Randers’ kan man finde et særligt åbningstilbud på standleje. Kom og vær med til fejringen af den nye Kirppu-butik i Randers lørdag den 22. marts fra kl. 10:00 til 17:00. Det bliver en dag fyldt med hygge, gode fund og sjove aktiviteter for hele familien.
Praktiske oplysninger:
Kirppu glæder sig til at byde både nye og gamle kunder, naboer og pressen velkommen til åbningsfesten.
  • Dato: Lørdag den 22. marts 2025
  • Tid: Kl. 10:00-17:00
  • Sted: Kirppu, Marsvej 49A, 8960 Randers
Event Information