Randers Festuge 2025 byder på oplevelser for alle
Til Randers Festuge 2025 venter ni dage fyldt med oplevelser for både store og små, unge og ældre og festglade.
Randers Festuge løber af stablen fra den 8. til 16. august og byder på et væld af oplevelser for både børn, unge og voksne. I løbet af de ni dage vil hele byen emme af liv, hvor kultur, fællesskab og bevægelse er i centrum.
Årets program rummer alt fra koncerter og fællessang til gadeteater, udstillinger, motionsløb og familieaktiviteter. Festugen skydes i gang på Rådhustorvet, hvor musik og fest sætter stemningen for de kommende dage. På Underværket bliver der arrangeret en havefest med gratis musik og kreative indslag, som især henvender sig til de unge.
