12. maj 2026

|

Pressemeddelelse

PRESSEINVITATION: Tag med regionsrådet på rundvisning på Regionshospitalet Randers

Regionsrådet for Region Midtjylland holder mandag den 18. maj 2026 temadag på Regionshospitalet Randers. Pressen er velkommen.

PRESSEINVITATION: Tag med regionsrådet på rundvisning på Regionshospitalet Randers
Af: Region Midtjylland | Foto: Region Midtjylland.

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Pressen er velkommen til at deltage i rundvisning og oplæg om de aktuelle emner.

Tilmelding fra pressen sker til Sofie Frank Nielsen sofie.frank.nielsen@stab.rm.dk eller +45 2924 0087 senest fredag 15. maj.

Foto/film:

Det er ikke tilladt at fotografere eller filme patienter under rundvisningen. Det er kun tilladt at fotografere/filme medarbejdere/personale under rundvisningen efter forudgående samtykke.

Programmet:

Kl. 13.15-13.45: Samlet rundvisning.

Deltagerne får indblik i akutafdelingen og VITA‑byggeriet.

Undervejs informeres deltagerne om hospitalet, VITA‑projektet og muligheder for at modernisere behandlingsfaciliteterne i bygning 1.

Kl. 13.45-14.30: Besøg i psykiatrien

Sundheds- og hospitalsledelsen præsenterer hospitalet, hvorefter chefsygeplejerske Tine Nyegaard Hansen beskriver arbejdet med psykiatrien i Randers, fx psykiatriens udviklingsplan.

Kl. 14.30-16.00: Parallelsessioner, hver af 15 min.

Opdeling i tre grupper til parallelsessioner, hvor hver gruppe skiftevis går fra session til session.

Sessionerne forløber med et ca. 10 minutters oplæg og 5 minutter til spørgsmål.

Der indlagt tid til transport fra psykiatrien til sessionerne, mellem sessionerne og til at samles tilbage i Jernhatten.

Forskning, undervisning og behandlingsparadigmer (Kirurgisk fællesafdeling og afdelingen for folkeundersøgelser, ved Katrine Emmertsen) – i forskningens fællesareal.

Udvikling inden for ortopædkirurgi (operation og intensiv) – ved operationsafsnittet.

Familien sammen og kvindebarn‑fusionen (Kvinde barn fællesafdeling) – i højhusets 9. etage.

Første runde af sessioner forventes at starte kl.14.45

Anden runde starter kl.15.10

Sidste runde starter kl.15.35

Programmet slutter kl. 15.50 for pressen

Adressen:

Regionshospitalet Randers: mødelokale Jernhatten, Indgang F, Regionshospitalet Randers, Skovlyvej 17, 8930 Randers

Find vej og parkering

Oversigt over indgang og parkering kan tilgås på Kort og parkering - Regionshospitalet Randers.

Man kan med fordel parkere i p-huset på Kirketerpsvej, hvor der er betalingsparkering. I de opstillede betalingsautomater kan man betale med kontanter og med betalingskort.

Nøgleord
SundhedPolitik
Event Information