Lokal Trepart Randers Fjord: Helhedsorienteret plan skal udnytte det fulde potentiale for en renere fjord

Treparten for Randers Fjord har allerede afholdt tre konstruktive møder. Arbejdet er godt i gang med at sikre, at frivillige aftaler om udtagning af landbrugsjord reducerer kvælstofudledningen til fjorden med 304 tons årligt. Målet er en markant forbedring af Randers Fjords naturtilstand. På de første to møder fastlagde treparten principper for kommunernes arbejde med at identificere områder, hvor landbrugsjord kan udtages. Hovedfokus er på ådale og tørveholdige lavbundsjorde. Desuden er det vedtaget, at der skal leveres en helhedsorienteret omlægningsplan, der udnytter det fulde potentiale. De foreløbige projektskitser indikerer, at målene for både kvælstof og lavbundsjord ser ud til at kunne nås ved at udtage ådale, som i vid udstrækning allerede er ekstensiveret. Succesen afhænger dog af, at de berørte lodsejere aktivt og positivt engagerer sig i processen, når de konkrete projekter skal realiseres. Rune Kristensen (A), formand for Klima- og Miljøudvalget i Silkeborg Kommune, formand for Gudenåkomitéen og forperson for den lokale trepart, udtrykker stor tilfredshed med samarbejdet:

Jeg er utrolig glad for, at samarbejdet har været så konstruktivt og resultatorienteret fra start. Vores mål er at udnytte det fulde potentiale i den opgave, vi er blevet stillet med Grøn Trepart. Det betyder, at vi allerede nu – og i fremtiden – vil vise lodsejerne, hvordan vi tænker helhedsløsninger ind. Vi inddrager Gudenåplanen i arbejdet og tænker aktivt i synergier mellem vådområder, potentialer for naturforbedring og ambitiøse naturmål. Vi ser frem til at fortsætte det gode samarbejde og levere konkrete resultater.

Store forandringer gennem konstruktivt samarbejde

At Lokal Trepart Randers Fjord har mulighederne for at nå kvælstofkravene ved udtagning af lavbundsjorde og vådområdeprojekter er positivt for landbruget, mener næstforperson Niels Christian Selchau-Mark (C):

Vi har en reel chance for at nå målene uden at gribe til tvang eller sanktioner – men det kræver at både lodsejere, kommuner og myndigheder går konstruktivt til værks. Med åbenhed, tillid og lokal forankring kan vi skabe historisk store forandringer, der både gavner fjorden, naturen og de mennesker, der lever af og med jorden, siger han.

Niels Christian Selchau-Mark (C) er formand for Bæredygtighedsudvalget og næstformand i Teknik- og Miljøudvalget i Favrskov Kommune. Hanne Wind-Larsen og Michael Dickenson, som begge repræsenterer Danmarks Naturfredningsforening i den lokale trepart, udtaler:

Vi har den glæde at kunne bidrage til at få de grønne organisationer til at samarbejde om at pege på områder, hvor det giver mening at skabe bedre natur. Der er en fælles erkendelse af, at den danske natur og biodiversitet er i dyb krise. Der skal handles hurtigt, og nye aktører skal i fællesskab løse en kompliceret opgave optimalt. Vi er optimistiske og begejstrede for, at vi som DN's repræsentanter i Lokal trepart Randers Fjord har fået en enestående mulighed for at være med i en proces, der ved omlægning af landbrugsarealer til natur kan bremse forringelsen af biodiversiteten.

Hvad sker der i resten af 2025?

Kommunerne og Naturstyrelsen fortsætter arbejdet med at forundersøge og gennemføre konkrete projekter som hidtil – nu blot intensiveret. De berørte lodsejere kontaktes og inddrages i mindst samme omfang som hidtil. Derudover vil de enkelte kommuner søge at informere alle potentielt berørte lodsejere i løbet af efteråret. Trepartens medlemmer har, udover reduktion af kvælstofudledningen og udtagning af lavbundsjorde, ønsket at arbejde med synergier til grundvandsbeskyttelse, større sammenhængende naturområder, forbedring af miljøtilstanden i søer og genopretning af strandenge. Dette ønske indarbejdes i omlægningsplanerne for de enkelte kommuner i det omfang, det er muligt. Omlægningsplanerne skal vedtages i de enkelte byråd inden årets udgang. Der er planlagt yderligere to møder i den lokale trepart, hvor de endelige indstillinger til byrådene skal vedtages, og sporene for trepartens arbejde i 2026 og fremover skal lægges.