Vi glæder os til at komme tættere på kronjyderne og hjælpe dem med de boligprojekter, de drømmer om at realisere. Kunderne vil få målrettet rådgivning og kunne se og mærke vores løsninger, før de beslutter sig, siger Tanja Fröhlich, varehuschef for IKEA Aarhus, som det nye Plan and order point hører under.
Vigtige løsninger for hverdagen
I det nye Plan and order point i Randers er der fokus på løsninger, der er vigtige i hverdagen inden for kategorierne køkken, badeværelse og garderober. Konkret kan kunder sammen med en medarbejder gennemgå mål, behov og budget samt få lagt en samlet plan, før der bestilles. Butikken har desuden 150 udvalgte produkter på hylderne, som kunderne kan købe med det samme. Det øvrige sortiment er tilgængeligt online og kan bestilles til levering.Mange af de boligvalg, der fylder hos vores kunder, kræver planlægning og den rette vejledning. Med det nye Plan and order point kommer vi endnu tættere på vores kunder i Randers og omegn. Det er et vigtigt geografisk område for os, og vi ser frem til at bringe vores sortiment og boligløsninger tættere på kunderne i området, siger Tanja Fröhlich.
Sjette Plan and order point i Danmark
Med åbningen i Randers fortsætter IKEA udrulningen af Plan and order points i Danmark. De seneste år er der åbnet lignende butikker i Esbjerg, Herning, Kolding, Vejle og senest Sønderborg, som slog dørene op den 13. november 2025. Centerchef Jacob Hald Christensen glæder sig over, at IKEA nu bliver en del af centret.Vi er meget glade for at kunne byde IKEA velkommen i Randers Storcenter. IKEA har stået højt på ønskelisten hos mange af vores besøgende, og vi tror, at kunderne fra både Randers og resten af kronjylland vil tage godt imod, at IKEA nu bliver en del af centret, siger Jacob Hald Christensen, centerchef i Randers Storcenter.IKEA Randers bliver det sjette Plan and order point i Danmark og ventes at skulle ansætte cirka seks nye medarbejdere. Det bliver også muligt at afhente varer bestilt online ved storcentrets p-plads via servicen Klik og Hent.
