06. oktober 2025

|

Pressemeddelelse

Flere mænd i fællesskaber – nyt gruppeforløb hos Selvhjælp Randers

Alt for mange mænd står alene, når livet bliver svært. Skilsmisse, arbejdsløshed, stress eller ensomhed rammer hårdt – og ofte mangler mænd et trygt sted at dele deres tanker og oplevelser. Det vil Selvhjælp Randers nu ændre med det nye gruppeforløb Flere mænd i fællesskaber, hvor mænd kan mødes i fortrolighed, få nye perspektiver og opleve styrken i fællesskabet.

Flere mænd i fællesskaber – nyt gruppeforløb hos Selvhjælp Randers
Af: Selvhjælp Randers | Foto: Canva

Del :

FacebookTwitterLinkedIn
Hvorfor er det svært at få mænd med? Mange mænd er opdraget til at “klare sig selv” og forbinder sårbarhed med svaghed. Forskning viser, at en stor del af mænd sjældent eller aldrig har nogen at tale fortroligt med. Når kriser rammer, er det derfor mere almindeligt for mænd at trække sig tilbage end at søge støtte. Hos Selvhjælp Randers ønsker vi at bryde den barriere og skabe et fællesskab, hvor det er naturligt for mænd at dele erfaringer og støtte hinanden.
Om gruppeforløbet
Navn: Flere mænd i fællesskaber Sted: Selvhjælp Randers, Slotsgade 4, 2. sal, 8900 Randers C Varighed: 8 uger – én gang om ugen Opstart: 28-10-2025 – gruppen mødes tirsdage kl. 18.30-20.30 Antal: 8-10 deltagere Ledelse: Gruppen ledes af Søren og Bertil, der er gode til at skabe et åbent og tillidsfuldt fællesskab. Indhold: Samtaler, erfaringsdeling og konkrete øvelser, der styrker selvforståelse, handlemuligheder og netværk. Udtalelse fra daglig leder, Majbritt Bargsteen
Jeg er rigtig glad for, at vi har fået mulighed for at tilbyde projektet Flere mænd i fællesskaber her hos Selvhjælp Randers, fortæller daglig leder Majbritt Bargsteen. Vi vil gerne gøre det lettere for mænd at række ud, når livet er svært. Erfaringen viser, at når først de tager det første skridt, opdager de, hvor meget styrke og fællesskab, der ligger i at dele erfaringer med andre, der har oplevet det samme som en selv. Selvfølgelig ved jeg godt, at otte til ti uger ikke fixer det hele, men gruppeforløbet er tænkt som et skridt på vejen — en måde at få deltagerne videre i nogle af vores andre forløb eller måske i et forløb via kommunen. “De videre tilbud skal fungere som et slags efterværn – en mulighed for at blive støttet, når gruppen slutter, og hverdagen kalder igen.
Citat fra en gruppelederne
Vi ved, at mange mænd synes, det er svært at række ud. Men netop derfor er det vigtigt, at vi skaber rum, hvor det er trygt at dele. I grupperne oplever deltagerne, at sårbarhed faktisk kan være en styrke, siger Søren, gruppeleder. Det handler ikke kun om at tale, men også om at handle. Små skridt i hverdagen gør en stor forskel, når man opdager, at man ikke er alene.
Praktisk info og tilmelding
Hvis du er interesseret i at deltage, tilbyder vi en uforpligtende for-samtale for at sikre, at forløbet passer til dig. Kontakt: Maja Erikson Stern Tlf: 60 54 34 66 Mail: maja@selvhjaelpranders.dk
Event Information